High-density microarray i sin applikator. (Hung Vu/The University of Queensland/AFP) Effektive vacciner uden nål: Siden starten af COVID-19 pandemi , har forskere fordoblet indsatsen for at skabe plastre, der leverer livreddende lægemidler smertefrit til huden, en udvikling, der kan revolutionere medicin.
Teknikken kan hjælpe med at redde børns tårer hos læger og hjælpe folk, der har en fobi for sprøjter.
Ud over det kan hudplastre hjælpe med distributionsindsatsen, fordi de ikke har kølekædekrav – og kan endda øge vaccinens effektivitet.
En ny museundersøgelse i området, offentliggjort i tidsskriftet Videnskabens fremskridt , viste lovende resultater.
Det australsk-amerikanske hold brugte plastre på en kvadratcentimeter, der var prikket med mere end 5.000 mikroskopiske pigge, 'så små, at du faktisk ikke kan se dem,' David Muller, en virolog ved University of Queensland og medforfatter af papiret , fortalte AFP.
Disse spidser er blevet belagt med en eksperimentel vaccine, og plasteret klikkes på med en applikator, der ligner en hockeypuck. 'Det er som om du får et godt svirp på huden,' sagde Muller.
Forskerne brugte en såkaldt 'subunit'-vaccine, der reproducerer de spidser, der prikker overfladen af coronavirus .
Mus blev injiceret enten via plasteret i løbet af to minutter eller med en sprøjte.
Immunsystemet hos dem, der fik plasteret, producerede høje niveauer af neutraliserende antistoffer efter to doser, inklusive i deres lunger, afgørende for at stoppe COVID, og plastrene klarede sig bedre end sprøjterne.
Forskerne fandt også ud af, at en undergruppe af mus, som kun fik én dosis vaccine indeholdende et ekstra stof kaldet en adjuvans, der bruges til at anspore immunrespons, 'ikke blev syge overhovedet', sagde Muller.
Let at påføre
Hvad gør dem mere effektive?
Vacciner sprøjtes normalt ind i vores muskler, men muskelvæv indeholder ikke ret mange immunceller, der er nødvendige for at reagere på stoffet, forklarede Muller.
Derudover forårsager de bittesmå pigge lokaliseret huddød, som advarer kroppen om et problem og udløser et større immunrespons.
For videnskabsmanden kunne de logistiske fordele ikke være tydeligere.
For det første, når den er tørbelagt på et plaster, er vaccinen stabil i mindst 30 dage ved 25 grader Celsius (77 grader Fahrenheit) og en uge ved 40 C (104F), sammenlignet med et par timer ved stuetemperatur for Moderna og Pfizer vacciner.
Dette giver en stor fordel, især for udviklingslandene.
For det andet, 'det er meget nemt at bruge,' sagde Muller. 'Du behøver ikke nødvendigvis højtuddannede læger til at levere det.'
Burak Ozdoganlar, professor i ingeniørvidenskab ved Carnegie Mellon University i den amerikanske by Pittsburgh, har også arbejdet på teknologien siden 2007.
Han ser endnu en fordel: 'Mindre mængde vaccine, der leveres præcist til huden, kan aktivere et immunrespons svarende til intramuskulær injektion,' sagde han til AFP. Det er en vigtig faktor, da udviklingslandene kæmper for at skaffe nok COVID-vaccine.
Ozdoganlar kan producere omkring 300-400 plastre om dagen i sit laboratorium, men har ikke været i stand til at teste dem på mRNA-vacciner, som er kommet i forgrunden under pandemien, fordi han ikke er blevet godkendt af Pfizer eller Moderna.
'Fremtiden'
Plastret, der blev brugt i undersøgelsen, der blev offentliggjort i fredags, er lavet af det australske firma Vaxxas, som er længst fremme. Menneskeforsøg er planlagt fra april.
To andre amerikanske virksomheder er også med i kapløbet: Micron Biomedical og Vaxess.
Sidstnævnte, grundlagt i 2013 og baseret i Massachusetts, arbejder på en lidt anden type plaster, med mikronåle, der opløses i huden.
De siger, at denne tilgang har fordelen ved at kræve færre spidser pr. plaster - kun 121 - lavet af en proteinpolymer, der er biokompatibel.
'Vi arbejder på et sæsonbestemt COVID- og influenza-kombinationsprodukt, der vil blive sendt direkte til patienternes hjem til selvadministration,' sagde CEO Michael Schrader til AFP.
COVID-vaccinen, de bruger, er produceret af firmaet Medigen, der allerede er godkendt i Taiwan.
Vaxess har netop åbnet en fabrik i nærheden af Boston med støtte fra US National Institutes for Health. De sigter mod at producere nok plastre til at vaccinere 2.000 til 3.000 mennesker i kliniske forsøg , som skal lanceres næste sommer.
Den største udfordring lige nu er produktionen, hvor ingen producenter endnu er i stand til at lave nok patches i massevis.
'Hvis du vil lancere en vaccine, skal du producere hundredvis af millioner,' sagde Schrader. 'Den skala har vi ikke i dag – ingen har rigtig den skala.'
Men pandemien har givet et skub til den begyndende industri, som nu tiltrækker flere investorer, tilføjede han.
'Dette er fremtiden, efter min mening, den er uundgåelig,' sagde Schrader. 'Jeg tror, du vil se i løbet af de næste 10 år, at dette (vil) ret dramatisk omforme den måde, vi får vacciner på rundt om i verden.'
©Frankrigs medieagentur